Hvad: AMU-kurser henvendt til ledige
Hvor: Næstved, Ringsted og Vordingborg

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) er erhvervsrettede efteruddannelsestilbud. Målgruppen er bredt funderet fra faglærte til ufaglærte, selvstændige, ansatte i det private, såvel som offentlige regi og ledige på dagpenge.

Som nyledig har du ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse

Hvis du er nyledig, har du mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det betyder, at du selv skal finde et uddannelsesforløb, og du kan frit vælge fag og retning. Her på siden vil du finde inspiration til konkrete fag og forløb, som kan være med til at hjælpe dig på vej.

Under de 6 ugers uddannelse er der mulighed for uddannelsesydelse. Det afhænger af din uddannelsesbaggrund, og hvilket kursus du vælger. Som ledig og forsikret, har du også mulighed for at deltage i uddannelse og få dagpenge samtidig.

Ledig uden ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse - på jobplan

Dit jobcenter har desuden mulighed for at planlægge kurserne som en del af en jobplan, når du ikke længere har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Spørg os, om du er berettiget til uddannelsesydelse, og hvilke muligheder du har.

 

I vores udbud har vi har fokus på anvendelige IT- og økonomikurser

Du kan bl.a. få styrket dine kompetencer indenfor følgende områder:

 

  • økonomi
  • økonomistyring med it
  • budgettering
  • løn og gage
  • tekstbehandling
  • database
  • regneark
  • web
  • præsentation

 

Kurserne varierer i længde og omfang, men fælles for dem er, at du kommer ud med en opkvalificeret profil i forhold til erhvervslivet.

Se den samlede oversigt over vores IT-og økonomiudbud til 6 ugers selvvalg. Du finder det samme udbud på alle tre skoler.

 

- Vil du sikre at du er forandringsparat og på forkant med tidens trend?

- Kunne du tænke dig at få afklaret dine personlige og faglige kompetencer?

- Vil du udnytte chancen til at udarbejde en karriereplan?

Så er den Grundlæggende Lederuddannelse løsningen for dig!


På ZBC kan vi hjælpe med indfrielsen af ønskerne. Vi udbyder uddannelsen i Næstved og Vordingborg.

Uddannelsen er målrettet til lederen, der ikke før har fået uddannelse i ledelse. Deltagerne får derfor en række værktøjer til at klare deres lederrolle i dagligdagen.

Det er en meget praktisk og anvendelsesorienteret uddannelse som anvendes af ledere fra alle brancher - både private og offentlige. Der har indtil nu typisk deltaget værkførere, gruppeledere, teamledere og andre med en faglig baggrund.

Uddannelsen kan også bruges af erfarne ledere, der har fået nye arbejds- og ledelsesfunktioner.

Læs mere i uddannelsesbrochuren.

Se de officielle retningslinjer for uddannelsen på undervisningsministeriets hjemmeside.

 

Uddannelsens varighed er 13 dage, modulopbygget over 5 moduler fordelt på ½ år.

 

Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i
nær fremtid, så er Den Grundlæggende Projektlederuddannelse et godt tilbud til dig. Uddannelsen er et udviklingsforløb på i alt 9 dage, opbygget af 4 moduler af 2-3 dages varighed.

Uddannelsen gennemføres på udvalgte uddannelsesinstitutioner, der har et specielt godt fagligt miljø omkring projektledelse.


Uddannelsen er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse. Derfor er der offentlig tilskud til uddannelsen. Det betyder, at der kun skal betales et mindre deltagergebyr.

Læs mere i uddannelsesbrochuren.

Se de officielle retningslinjer for uddannelsen på Undervisningsministeriets hjemmeside.

 
 
På alle tre skoler tilbyder vi it- og økonomikurser, der kan styrke dine kompetencer.