
Handelsøkonomuddannelsen giver dig grundlæggende viden om
virksomhedens organisering og styring, kombineret med en
specialisering inden for fx indkøb, salg, detailhandel og
forhandlingsteknik.
Det er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der består af en
obligatorisk del, en valgdel, som inkluderer valg af specialefag,
en længere praktikperiode samt et afsluttende eksamensprojekt.
Det første år består af undervisning på skole, mens det andet år
er tilrettelagt som praktisk uddannelse i en eller flere
praktikvirksomheder.
Den obligatoriske del er tilrettelagt med følgende obligatoriske
uddannelseselementer:
- Erhvervsøkonomi
- Organisation og ledelse
- Handelsjura
- Salg, strategi og markedsføring
- Handelskommunikation
- Indkøb og logistik
- International handel
Som en særlig del af ovenstående lægges der vægt på, at du
arbejder med personlig udvikling, forhandlingsteknik, innovation og
i det hele taget en meget praksisnær tankegang.
Undervisningen på skolen er baseret på
projektarbejde, kursusforløb og personlig udvikling. På andet
semester er du i praktik i en virksomhed, hvor du skal arbejde i
praksis med de teoretiske problemstillinger, du har lært om på
skolen. Praktikken er lønnet. Ved ophold i en udenlandsk virksomhed
er der dog mulighed for at søge SU.
Hvilke krav skal du opfylde for at søge om optagelse som
handelsøkonom?
Q: Kræves en gymmasial uddannelse?
A: JA
Q: Er der krav til fag?
A: Engelsk på niveau C. Faget skal være bestået.
Q: Er der yderligere ting du skal vide?
A: Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse kan en relevant
erhvervsuddannelse i detail, engros, kontor eller finans med
engelsk C-niveau og erhvervsøkonomi D-niveau/Matematik D-niveau
også give adgang.
Q: Hvor ansøger man?
A: Gå ind på optagelse.dk og find det digitale
ansøgningsskema
Q: Hvor læser jeg om det faktuelle?
A: Bekendtgørelser om handelssøkonomuddannelsen finder du på retsinformation.dk
Hér på siden finder du også vores brochure om uddannelsen og de seneste
studieordninger: Årgang 11-13 og Årgang 10-12.
Q: Hvornår er der ansøgningsfrist?
A: Juli 2012
SU på de videregående uddannelser:
(PBA, Finansøkonom, Handelsøkonom,
Datamatiker)
Har du spørgsmål til din SU, er du velkommen til at kontakte SU
vejleder
Jeanette Holm Jakobsen på e-mail: jeja@easj.dk.
Hvornår er der informationsmøder og hvem kan du kontakte
for mere info?
AkademiCentret afholder informationsmøde
Informationsmøde om uddannelserne til Finansøkonom, Handelsøkonom,
Datamatiker og Fagpakke HHX:
Tid og dato for næste informationsmøde vil blive
publiceret på denne side, når det foreligger.
Møderne foregår på Erhvervsakademi Sjælland,
ZBC, Handelsskolevej 3, 4700 Næstved.
På informationsmøderne vil der blandt andet være mulighed for at
møde både studerende og undervisere fra de fire uddannelser
Kontakt
Gitte Olsen, mail: giol@easj.dk , tlf. 5076 2696
eller
Anne Bay Nordtorp, mail: anba@easj.dk, tlf. 5076 2643
for at høre mere om handelsøkonomuddannelsen.
Hvis du vil vide mere generelt om skolens videregående
uddannelser, kan du komme til et af de informationsmøder, som EASJ
afholder i forbindelse med studiestart.
De præcise datoer og tider vil altid blive annonceret på
denne side og i dagspressen.