Hvad: Professionsbachelor i International Handel og Markedsføring
Hvor: Næstved - Hvor lang tid: 1,5 år

Lille_logo_easj

Uddannelsen er en 1 ½-årig professionsbacheloruddannelse, der har til formål at uddanne pro­fessionsbachelorer inden for international handel og markedsføring, der selvstændigt og professionelt kan udføre jobfunktioner, som knytter sig til den internationale virk­somheds indsats i markedet.

International handel og markedsføring er et pro­fessionsområde i vækst, og det afspejler den stadig større internationalisering af dansk er­hvervsliv - ikke mindst i segmentet for små og mellemstore virksomheder. Især inden for inter­nationalt business to business salg er der et stigende behov for tilgang af nye unge medar­bejdere med de rette professionskompetencer og parathed til at løfte opgaverne også uden for landets grænser.

Profilen på den færdiguddannede professionsbachelor er således kendetegnet af, at dimittenden har en viden om og forståelse af praksis, anvendt teori og metode for salg og markedsføring i et internationalt perspektiv. Dimittenden har opnået et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere, vurdere og reflektere over problemstillinger samt varetage praksisnære og komplekse opgaver inden for salg og markedsføring.

Dimittenden har desuden opnået færdigheder til videre uddannelse, samt udviklet selvstændighed, samarbejdsevne, evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

 

Hvilke krav skal du opfylde for at søge om optagelse som PBA i International Handel og Markedsføring?

Q: Hvad er adgangskravet?

A: Adgangskravet er en relevant kortere videregående uddannelse som f.eks. markedsføringsøkonom*, finansøkonom* eller handelsøkonom*.

Ansøgere med anden lignende videregående uddannelser kan også komme i betragtning, men vil blive vurderet individuelt.

Q: Hvor ansøger man?

A: Du kan udfylde ansøgningsskemaet og sende det med bilag til:

EASJ - Campus Næstved, Handelsskolevej 3, 4700 Næstved

Q: Hvor læser jeg om det faktuelle?

A: Bekendtgørelser om professionsbacheloruddannelsen i International Handel og Markedsføring finder du på retsinformation.dk

Hér på siden finder du også vores brochure om uddannelsen, og den seneste Studieordning.

Q: Hvornår er der ansøgningsfrist?

A: Juli 2012

*Kræver specifikke beståede fag.

 

SU på de videregående uddannelser:

(PBA, Finansøkonom, Handelsøkonom, Datamatiker)

Har du spørgsmål til din SU, er du velkommen til at kontakte SU vejleder

Jeanette Holm Jakobsen på e-mail: jeja@easj.dk.