Her kan du læse om grundforløbet på hhx-uddannelsen
De gymnasiale uddannelser består af to forløb: grundforløbet og
studieretningsforløbet. Grundforløbet skal sikre en så god overgang
som mulig fra grundskole til hhx både med hensyn til fag og
studiemetoder. Studieretningsforløbet skal sikre, at eleven bliver
gjort til studerende og ordentligt klædt på til videre
uddannelse.
I grundforløbet undervises alle i følgende fag: Engelsk, Dansk,
Matematik, Fremmedsprog, Samfundsfag, Afsætning, Virksomhedsøkonomi
og Studieområdet Del 1, som består af tværfaglige forløb i
erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, sprog og kultur.
I Studieretningsforløbet undervises fortsat i fællesfagene, men
også i studieretningsfag og valgfag, Studieområdet Del 2 består af
Erhvervscase på 2. år og Det internationale område på 3. år.