hvad: hg for unge
hvor: ringsted - hvor lang tid: 2 års grundforløb

HG - Grundforløbet

HG (Handelsskolernes Grunduddannelse) hører ind under indgangen Merkantil på erhvervsuddannelsesområdet (EUD).  HG er en erhvervsrettet uddannelse, hvor du tager et grundforløb på 2 år. Grundforløbet foregår på ZBC.

Forløbet fører frem til en faglig uddannelse inden for detail, handel eller kontor. Du har mulighed for at specialisere dig indenfor hvert af de tre nævnte områder.

Grundforløbet har derudover til formål at give dig en række kvalifikationer, som du får brug for i det hovedforløb du måtte vælge bagefter.

En del af undervisningen er bygget op omkring temaer, cases og projektarbejde.

Obligatoriske grundforløbsfag:

DANSK, ENGELSK, TYSK, ERHVERVSØKONOMI, SALG & SERVICE, INFORMATIONSTEKNOLOGI og SAMFUNDSFAG

 

HG - Hovedforløbet

Når du har taget de to års grundforløb, har du mulighed for at vælge et hovedforløb. Inden hovedforløbet påbegyndes skal du have afsluttet grundfagene på de nødvendige niveauer for det ønskede hovedforløbs-speciale.

Hovedforløbet varer 2 år og veksler mellem praktik og skoleophold. I alt 5-17 uger afhængig af speciale.

Hovedforløbet afsluttes med en fagprøve.

Læs mere om de forskellige hovedforløb hér.

 

Vores forskellige linjer

På indgangen Merkantil (HG) kan du vælge mellem tre forskellige linjer: Erhvervslinjen, Sportslinjen og Kreativ linje.

Erhvervslinjen:

Denne linje stiler mod uddannelsens højeste niveauer inden for både økonomi og sprog, og er især god for de elever, der gerne vil arbejde inden for kontor. Der køres primært traditionel klasseundervisning, som kombineres med relevante virksomhedsbesøg, samt besøg på skolen af bl.a. aktuelle virksomhedsledere.

Sportslinjen:

ZBC Ringsted tilbyder et sportsforløb over 1-2 år i samarbejde med de lokale sportsforeninger.

Linjen er specielt målrettet til elever som dyrker sport i deres fritid.

Sportslinjen er bygget op omkring et merkantilt grundforløb med sport 3 gange om ugen.

Dvs. du har mulighed for at deltage i sport og tage et merkantil HG-grundforløb på normeret tid.

Kreativ linje: mode, design og service

Kombiner din HG.

På denne linje fokuseres, der på den visuelle markedsføring, bl.a. med mode, design, stil, livsstil, service, kundepleje, butiksindretning, skilteskrivning, dekoration, formsans, m.m.

Der bliver lagt stor vægt på din kreativitet.

Herudover får du mulighed for at arbejde med praktiske udførelser indenfor de nævnte områder, med bl.a. events og modeshow. Der vil blive arrangeret messebesøg i forløbet, der retter sig mod valgfaget.

 

Optagelseskrav og ansøgning

Optagelseskrav

For at begynde på et grundforløb på en erhvervsuddannelse (EUD) skal du have opfyldt din undervisningspligt. Det har du bl.a. efter 9. klasse.

Ansøgning

Går du i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og din vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og søge via www.optagelse.dk.

Ansøgningsfrist: 1. marts

Du får skriftligt svar om optagelsen senest 1. juni.

 

Er du gået ud af skolen kan du ansøge via www.optagelse.dk.

 

Information og links

Her finder du mere information om HG, kontaktpersoner samt links til brochurer, sider om optagelse mm.:

Læs mere om uddannelsen hér

Elevhåndbog for HG

Information om uddannelsen på Elevplan

Ansøgningsskema - optagelse.dk

Bekendtgørelse - det faktuelle om uddannelsen

Kontakt:

Pia Frost, mail: pf@zbc.dk, tlf.: 5768 2456

Ansøgningsfrist:

1. marts

Adgangskrav:

Afsluttet 9. klasse

Varighed:

2 år