|
|
 | Uddannelsen er en 1 ½-årig professionsbacheloruddannelse, der har til formål at uddanne professionsbachelorer inden for international handel og markedsføring, der selvstændigt og professionelt kan udføre jobfunktioner, som knytter sig til den internationale virksomheds indsats i markedet.
International handel og markedsføring er et professionsområde i vækst, og det afspejler den stadig større internationalisering af dansk erhvervsliv – ikke mindst i segmentet for små og mellemstore virksomheder. Især inden for internationalt business to business salg er der et stigende behov for tilgang af nye unge medarbejdere med de rette professionskompetencer og parathed til at løfte opgaverne også uden for landets grænser.
Profilen på den færdiguddannede professionsbachelor er således kendetegnet af, at dimittenden har en viden om og forståelse af praksis, anvendt teori og metode for salg og markedsføring i et internationalt perspektiv. Dimittenden har opnået et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere, vurdere og reflektere over problemstillinger samt varetage praksisnære og komplekse opgaver inden for salg og markedsføring.
Dimittenden har desuden opnået færdigheder til videre uddannelse, samt udviklet selvstændighed, samarbejdsevne, evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
| |
|
Handelsskolen Sjælland Syd l Handelsskolevej 3, 4700 Næstved l Chr. Richardtsvej 43, 4760 Vordingborg l Tlf. 55 78 88 88 l hssyd@hssyd.dk