|
|
 | Når du forlader folkeskolen, er den højere handelseksamen på Handelsgymnasiet én af de bedste muligheder i uddannelsessystemet.
Handelsgymnasiet er uddannelsen for dig, der gerne vil studere videre på et universitet, en handelshøjskole eller lignende uddannelsessteder, der udbyder korte- og videregående uddannelser.
Du kan også bruge handelsgymnasiet som springbræt til karriere i private virksomheder og inden for det offentlige.
Du får en stærk uddannelse inden for erhvervsrettede og almene fag som økonomi og afsætning samt sprog og kultur. Alle tre år vil du kunne vælge valgfag, der har din særlige interesse.
Du lærer at arbejde selvstændigt, kreativt og ansvarligt, og du udvikler dine evner til at kommunikere professionelt, både mundtligt og på skrift.
Du skal vide, at uddannelsen stiller krav til dig. Du kommer til at arbejde og forberede dig meget mere, end du kender fra folkeskolen. Alligevel vil der være plads til det sjove. Hhx er kendt for aktive skolemiljøer og gode oplevelser. Spændende studierejser og udvekslingsophold giver dig mulighed for at opleve en anden verden, end turister gør.
Hhx giver dig en god ballast. Med en hhx er du ligestillet med studenter, htx'ere og hf'ere, hvis du søger ind på universitetet, handelshøjskole eller andre videregående uddannelsessteder.
Du får desuden en eksamen, der er meget velanskrevet i erhvervslivet. Du har derfor også gode muligheder for at begynde din karriere med job i erhvervslivet.
| |
|
Handelsskolen Sjælland Syd l Handelsskolevej 3, 4700 Næstved l Chr. Richardtsvej 43, 4760 Vordingborg l Tlf. 55 78 88 88 l hssyd@hssyd.dk